Længere liggetid på udbudte kontorlokaler – og færre af dem

Liggetiden på udbudte kontorlokaler i Danmarks 5 største byer er steget det seneste år. Nogle steder endda med op mod 20%, mens der samtidig bliver udbudt færre kontorlokaler.

Det viser tal fra Erhvervsleje+, som vi dykker ned i her.

79% af alle de kvadratmeter, der er blevet udbudt til erhverv det seneste år i Danmarks fem største byer, er kontorlokaler. Det svarer til 1.306.697 kvadratmeter fordelt på 1.557 kontorenheder i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg.

Selvom det lyder som en del, har der været udbudt færre kontorlokaler sammenlignet med året før.

I Esbjerg har der været udbudt 57% færre kontorlokaler end samme periode året før. I Aarhus og Aalborg er det 50% færre udbudte kontorer, i København 32% færre og i Odense 24% færre.

Udlejede kontorlokaler
Her ser du det samlede antal udlejede kontorlokaler og udviklingen i en radius af 3 kilometer fra hver af de fem byers rådhuse i perioden 1. september 2021 til 31. august 2022. Kilde: Erhvervsleje+.

Liggetiden stiger op mod 20%

Den historiske lave arbejdsløshed påvirker kontormarkedet. Det afspejler sig i udbuddet af kontorer til udlejning. Men kigger du på liggetid, ser du også næsten kun røde tal. Liggetiden stiger nemlig i fire af de fem byer, som vi kigger på her.

Liggetiden er steget med 20% i Aarhus og Aalborg, der svarer til en liggetid på henholdsvis 165 og 175 dage.

I København er liggetiden steget med 9%, mens kontorlokaler i Odense ligger udbudt stort set lige så lang tid som samme periode sidste år.

Gennemsnitlig liggetid på kontorlokaler
Her ser du liggetider på udbudte kontorlejemål i en radius af 3 kilometer fra hver af de fem byers rådhuse i perioden 1. september 2021 til 31. august 2022. Kilde: Erhvervsleje+.

Udbudslejen på kontor stiger

Nu vi er i gang med at kigge lidt på udbudte kontorlokaler i byerne, så lad os da lige tage et kig på gennemsnitlejen i de fem byer også. Den stiger nemlig i tre af de fem byer.

I København og Odense er den gennemsnitlige udbudsleje steget med 11%, mens der er en lille stigning på 1% i Aarhus og et fald i Aalborg og Esbjerg.

Gennemsnitlig udbudleje på kontorlokaler
Her ser du gennemsnitlige lejeniveauer for udbudte erhvervslejemål i en radius af 3 kilometer fra hver af de fem byers rådhuse i perioden 1. september 2021 til 31. august 2022. Kilde: Erhvervsleje+.

Du er måske tidligere stødt på min blogpost om, at erhvervslejemål i København bliver udbudt til 6,6% mere end året før. Det er på tværs af alle udbudte erhvervslejemål fra august 2021 til juli 2022. Men når vi kigger isoleret på gennemsnitslejen for kontorlokaler, er stigningen altså lidt højere i København.

Det var et kig på kontorlokaler i de største byer i Danmark. Tallene kommer fra Erhvervsleje+, der viser data om udbudte erhvervslejemål i Danmark indsamlet af vores samarbejdspartner Lokalebasen.dk.  

Tallene i denne blogpost dækker over kontorlokaler, men Erhvervsleje+ viser også tal for andre typer erhvervslejemål som lager og butik. Her har jeg kigget på alle størrelser kontorlejemål i en radius på 3 kilometer fra hver af de fem byers rådhuse, men det er også muligt at zoome helt ind på et område som Frederiksberg eller helt ned i en radius af 250 meter fra din ejendom.

Vil du se udbudsleje og liggetider i dit område?